| |
Byggeudtørring
Ruskol affugtning a/s har stor erfaring i byggeudtørring samt andre
udtørringsopgaver, og vi tilbyder vores ekspertice og affugtningsanlæg
til store og små opgaver.
Fugt i
nybyggeri
I nye og renoverede bygninger opleves ofte, at der opstår problemer med
fugt og skimmelsvamp pga. hastværk eller manglende viden om udtørring
af byggematerialer.
Udtørring af byggeriet planlægges, således at tidsplaner ikke forrykkes,
fordi byggematerialerne ikke tørrer så hurtigt som forventet. Det kan
i nogle tilfælde være fristende at ignorere våde byggematerialer for at
undgå forsinkelse af byggeri og dagbøder. Desværre opstår der i de fleste
tilfælde følgeskader ved manglende udtørring, hvilket kan vise sig som
f.eks. skimmelsvamp.
Efter støbning kræver beton speciel viden omkring udtørring og målemetoder
til sikring af udtørringen. Et betondæk kan syne tørt på overfladen og
alligevel vise sig at være opfugtet længere nede i dækket. Det kan være
fatalt, hvis der lægges vinyl- eller trægulv på fugtig beton med forsinkelser
til reetablering og erstatning til følge.
Udtørringsprocessen skal følges nøje fra start til slut og det er vigtigt
at fokusere på om bygningen tilføres yderlige fugt i form af maling, støbning
osv. ligesom andre processer kan indvirke på bygningens tørring.
Udtørringsprocessen
Når et byggeri skal udtørres optimalt anvendes en kombination af varme
og affugtning. Dette sikrer at byggematerialerne afgiver fugt og derved
opnås en jævn udtørring.
Udtørringen/affugtningen kan påbegyndes så snart bygningen er afskærmet
og der er isat vinduer og døre. Affugtningsanlæg opsættes således at alle
dele af bygningen bestryges med tør luft og de placeres så vidt muligt,
så de ikke generer håndværkerne i deres arbejde.
Vi tilbyder mere end 30 års erfaring
Ruskol affugtning a/s udfører udtørring af byggeri og udtørring efter
vandskader samt andre specialopgaver, hvor der skal fjernes fugt.
Byggeudtørring omfatter levering, afhentning, leje, opstilling, service
af affugtningsanlæg og tilbehør. Desuden følger vi udtørringsprocessen
med fugtmålinger og informerer løbende byggeledelsen omkring forløbet
og den forventede afslutning.
Ruskol affugtning a/s har på nuværende tidspunkt mere end 500 affugtningsanlæg
i forskellige størrelser til udlejning i vores 2 afdelinger.
Vi har 5 servicevogne som står klar til assistance. Udenfor normal arbejdstid
kan vores vagttelefon på 70 22 56 20 benyttes.
Ingen udtørringsopgave er for lille. Kontakt os for en snak og et tilbud.
Ruskol affugtning a/s
Tlf. 44 95 56 20
www.ruskol.dk
sales@ruskol.dk
Kontaktpersoner:
Søren Ruskol
sr@ruskol.dk
|
|
|